Uopfordret jobansøgning

Tag initiativet - send en uopfordret jobansøgning

En uopfordret jobansøgning er suverænt fordi det dermed er dig har taget det første skridt og viser initiativ! Det er i sig selv et rigtigt godt signal at sende til en arbejdsgiver. Det er også din chance for at skabe et godt førstehåndsindtryk som er så vigtigt - brug f.eks. en professionelt designet jobansøgning fra rambuk.dk. Læs her hvad du skal gøre for at komme igang.

Hvem skal man sende en uopfordret jobansøgning til?

Start med at skrive en navnene ned på en række virksomheder hvor du godt kunne tænke dig at arbejde. Spørg dig selv hvorfor du godt kunne tænke dig at arbejde netop i den virksomhed - det er din motivation for at ville bruge tid på at skrive en uopfordret jobansøgning til netop den virksomhed. Din motivation er også det der skal tydeligt frem i din uopfordrede jobansøgning. Din motivation for at arbejde i virksomheden kan betyde at virksomheden ikke vælger at bruge tid på at slå et ledigt job op næste gang, men istedet vælger at ringe til dig.

Brug dine venner og kollegaer

Hvis du ikke selv kan komme i tanke om virksomheder du ønsker at sende en uopfordret jobansøgning til, så spørg dine venner eller tidligere kollegaer om hvor de tror du vil kunne passe godt ind. Spørg dem også hvorfor de tror du skal sende en jobansøgning til netop den virksomhed og bed om et hudløst ærligt svar. Du kan ikke bruge et høfligt svar til ret meget. Du kan læse mere om hvordan du bruger dit netværk her

Hvad skal man skrive i en uopfordret jobansøgning

Du skal kort og klart fortælle hvorfor du skriver jobansøgningen. Altså fortælle om din motivation for at søge et job i netop den virksomhed. Fortæl altid sandheden, men fortæl den positivt. Hvis du har valgt at skrive en jobansøgning til en virksomhed fordi arbejdstiden passer godt med dit familieliv, så fortæl at du vil kunne møde stabilt p.g.a. de arbejdstider virksomheden har. Søger du et lederjob eller andet mere krævende job, så skal din motivation for jobbet være andet end f.eks. arbejdstiden ellers kan du ligeså godt lade være med at søge.

Skriv hvad du kan gøre for virksomheden

Er du god til rutine-opgaver, så skal du skrive i din jobansøgning at du er god til rutineopgaver. Dem er der mange af i flere virksomheder. Hvis du ikke trives med rutineopgaver, så vend det til noget positivt og skriv at du er god til at sætte dig ind i nye opgaver og hurtigt finder en god løsning på nye problemstillinger.

Kan du komme med ideer til hvordan virksomheden kan forbedre sig, så skriv det gerne i din jobansøgning, men gør det ikke som en kritik at virksomheden. Skriv at du synes virksomheden har et stort potentiale og at du gerne vil være med til f.eks. at forbedre kundeservice ved at møde kunderne med et smil. Det kan også være emner med mere tyngde, men det kræver at du kan dokumentere erfaring og succes fra området, f.eks. kan du skrive at din erfaring med at nedbringe lagerbeholdninger vil kunne bidrage til øget gennemløbstid og forbedret indtjening.